En lotusfødsel er en fødsel, hvor man undlader at klippe navlesnoren. I stedet lader man barnet og moderkagen forblive forbundet, indtil navlesnoren selv – i barnets helt eget tempo – tørrer ind og slipper. Dette sker som regel 2-9 dage efter fødslen.
At bevare denne fysiske forbindelse inviterer hele familien ind i en dyb langsomhed, tålmodighed og uforstyrret hud-mod-hud-kontakt. Det er en smuk og rituel vej til at skabe en tryg landing i den store verden, hvor barnets nervesystem får lov til at regulere sig i absolut ro.
Jeg kan enten guide dig og din partner i, hvordan I selv griber processen an, eller jeg kan medbringe alle nødvendige remedier (urter, salt, svøb) og nænsomt pleje moderkagen for jer undervejs.
Maksimal næring: Barnet modtager roligt den fulde mængde af vigtige næringsstoffer, blod og stamceller fra moderkagen, uden at processen skyndes igennem.
Ingen åbne sår: Da navlesnoren ikke klippes over, efterlades der ikke et åbent sår på barnets navle, hvilket minimerer risikoen for infektion.
Hurtig opheling: Navlen heler naturligt og hurtigt op, i takt med at snoren tørrer ind og bliver stiv i dagene efter fødslen.
Optimeret hud-mod-hud: Fordi barnet kun bærer en løs ble, sikres de bedst tænkelige betingelser for barnets immunsystem og temperaturregulering helt tæt på mor eller partner.
En tryg overgang: Navlesnoren har været barnets faste holdepunkt i livmoderen. Ved at lade den blive, beholder barnet “sin ældste ven” ved sin side i de første, overvældende døgn på jorden.
Respekt for barnets tempo: Barnet viser ofte en dyb, rolig bevidsthed under selve afkoblingen. Flere beskriver det som et bevidsthedsmæssigt skifte, hvor barnet i sit eget tempo viser: “Nu er jeg klar til at give slip”.
Naturlig beskyttelse: Moderkagen fungerer som en fysisk barriere mod at lade barnet gå fra arm til arm i barselsperioden – den kalder helt naturligt på ro og isolation.
Næring til moderskabet: Den dybe langsomhed som en lotusfødsel kræver, stimulerer mors hormoner, giver den nødvendige healing efter fødslen og skaber de absolut bedste forudsætninger for en god mælkeproduktion.