Cecilie Snapholt

Parterapi Aarhus C

Parterapi

Pris:

90 minutter: 1.500 kr.

Bestil tid her:

Parterapi

Der kan være mange grunde til at starte i parterapi. Måske oplever I, at svære mønstre har taget over, og at dårlig kommunikation, skænderier eller tavshed har skabt en afstand imellem jer. Måske er gnisten, lysten og intimiteten forsvundet i hverdagen, eller I står i en svær krise efter utroskab eller ulykkelighed.

Uanset om I har brug for hjælp til at finde tilbage til hinanden, eller støtte til at afslutte forholdet på en ordentlig måde, tager vi udgangspunkt i de temaer og dynamikker, I kommer med. Vi undersøger sammen, hvad der er på spil under overfladen, så I kan få en dybere forståelse for jer selv og hinanden – både individuelt og som par.

Hvorfor parterapi?

Det er min erfaring, at et parforhold kan få uvurderlig hjælp, når et andet menneske holder et trygt og nænsomt rum for jer. Et rum, hvor der er plads til at undersøge de automatiske reaktioner og forsvar, der så let aktiveres i os, når vi føler os ramt eller misforstået af vores partner.

Jeg hjælper jer med at oversætte og skabe en dyb forståelse der, hvor kontakten naturligt glipper. Med den rette støtte kan parforholdets største udfordringer ende med at blive en dyb kilde til vækst – en proces, der rummer kimen til større indre frihed og ægte samhørighed.

At vælge parterapi behøver ikke at være et udtryk for krise. Det kan i lige så høj grad være en vej til at vedligeholde og nære relationen – akkurat som vi løbende må sørge for at lægge nyt brænde på bålet, hvis vi vil holde liv i flammen.

I parterapien...

… trækker jeg på min erfaring og viden om blandt andet:

  • Tilknytningsteori og relationsmønstre
  • Nænsomme og dybe kommunikationsredskaber
  • De dynamikker og beskyttende mønstre, der opstår i konflikter
  • Enneagrammet som genvej til dybere forståelse
  • Samspillet mellem den maskuline og feminine energi
  • Parforholdets arketyper, faser og udviklingsveje

Det er mit ønske at støtte jer i at skabe en nuanceret og kærlig forståelse af, hvad der reelt er i spil i og imellem jer. Jeg hjælper jer med at finde den frugtbare vej, som altid er at finde – hvad enten den vej er sammen eller hver for sig.

Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende telefon-samtale på 10 minutter forud for jeres første tidsbestilling. Her kan I stille spørgsmål, I måtte have og mærke, om jeg er den rette terapeut for Jer, i det I står med.