Vi benytter cookies til at spore din oplevelse og være i stand til at forbedre denne. Du kan til en hver tid bede om at få dem slettet eller du kan vælge her, at du ikke ønsker at vi sporer noget.
Privatlivs overblik
Livet er til tider hårdt og vi har alle oplevet at være overvældede af livets smerte. En uundgåelig del af vores færd gennem livets bølgende bevægelser – uanset om vi vil det eller ej. Og smerte vil de færreste af os, for smerte er selvsagt smertelig.
Overvældede af sandheden om livets virkelighed forsøger vi gennem løgne, vi fortæller os selv, at undgå de smertelige følelser virkeligheden uundgåeligt medfører. Men prisen er høj. For selvom løgnene måske i starten reddede vores liv og gjorde, at vi kunne holde hovedet oven vande og overleve, så vil disse løgne altid avle lidelse. En lidelse der frarøver os muligheden for at leve. Vi lider, fordi vi bekæmper smerten og graden af vores lidelse er lig vores afstand til virkeligheden. Men det er en kamp vi altid taber.
Gennem løgnene om hvordan vi egentlig har det, tager vi afstand til os selv. Og hvor der er afstand til os selv, tager angsten bolig og livet bliver en lidelsesfuld overlevelse.
Forsvaret har altid sine grunde
Umiddelbart kan det virke nærmest fjollet, at vi lyver, når nu det gør livet ikke bare smerteligt, men lidelsesfuldt. Man fristes måske til at tænke: “Jamen, så må vi da bare stoppe med at lyve”. Og ja, det er sandt. Men det er på en måde ikke “bare lige til”. For der er jo en grund til, at vi lyver – nemlig at dække over smerte. En smerte, der måske faktisk føles så stor, at den ikke er til at bære alene. Både fordi den gør ondt, men oftest fordi vi slet ikke helt ved, hvordan vi kan møde og favne virkeligheden, som den er, og hvad den vækker i os. Mange af os kender ikke os selv i vores følelser.
At stoppe med at lyve er ikke “bare lige til” på egen hånd. De løgne vi fortæller os selv er nemlig ofte usynlige for os selv. Selvom vi mærker lysten til at se sandheden i øjnene, så er der samtidig noget i os der ikke vil – nemlig den del, der ikke vil smerten. Den del er ofte uden for vores bevidsthed, og virker samtidig uhyre kraftigt i os. En skjult forsvarsmekanisme, der hjælper med at opretholde status quo og ikke lade de gemte følelse komme for en dag. En forsvarsmekanisme der er med os – selv i terapi.
Helt naturligt og ikke en fejl – grundene er altid at finde.
Dét, du flygter fra, er der, du skal hvile.
Dét, du frygter, er det, du skal se i øjnene.
Dét, du ignorerer, har du brug for at høre
– Jon Frederickson
Når vi slipper løgnene, står virkeligheden tilbage – en virkelighed, som oftest er anderledes eller måske direkte modsat den vi ønsker. Og det kan være en sorg at se i øjnene og vække alskens smertelige følelser. Før vi når at se os om, stikker vi afsted på ny – væk fra smerten og virkeligheden, som den er. For at holde op med at løbe væk fra os selv, har vi brug for én, der igen og igen kalder os tilbage til os selv. Èn der kan støtte os i at hvile i virkeligheden. Èn der har følelse for det i os, der gør, at vi løber væk, lyver og lider – så vi med tiden får følelse for os selv i det.
Terapi – en vej ud af lidelsens jerngreb
I terapi kan du få hjælp til at slippe løgnene, så du kan leve din sandhed. Opleve, hvem du er nedenunder ordene, undskyldningerne og forklaringerne. Ved at blive i øjeblikket sammen med én der ikke er bange for smerte, kan du hjælpes ind i, at mærke dine følelser, som står og banker på, og venter på at blive følt. Som terapeut kan jeg lytte dybt, og hjælpe dig med at få øje på det, du selv undgår. Kærligt afbryde og spørge dybere, når du taler dig væk fra følelserne. Blidt invitere dig tilbage til dig selv – her og nu – når du forlader dig selv og forsvinder tilbage til fortiden eller ud i fremtiden.
I terapi kan du få betydelige korrigerende erfaringer af, at det, der før var ubærligt, kan blive udholdeligt og til at bære når det deles – over tid. Ved at have én at gå ind i smerten sammen med, kan du oparbejde din kapacitet til at rumme det, der er, og favne det. En proces i hvilken, vi har brug for følelsesmæssig medtakt og øjne der ser, vidner og genkender det vi mærker, så det kan lande ind et sted, hvor det bliver til at rumme.
Den egentlige helbredelse fra lidelse ligger ikke i, at få det smertelige til at gå væk, men i at se hvor vi forlader os selv, og gå tilbage og favne alt det livet og døden tilbyder os – både det glædelige, det smertelige og alt derimellem. Her slipper angsten, lidelsen og overlevelsen – og du får livet tilbage.
Har du brug min støtte i din proces henimod at tage imod dig selv, og dét, der er på din inderside? Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig.