Vi benytter cookies til at spore din oplevelse og være i stand til at forbedre denne. Du kan til en hver tid bede om at få dem slettet eller du kan vælge her, at du ikke ønsker at vi sporer noget.
Privatlivs overblik
De fleste af os kender den – længslen efter, at føle sig holdt.
Fortællingen om, at vi skal være stærke og uafhængige siver ind i vores system og bliver ofte – uden vi opdager det – en stærk overbevisning, som vi lever efter. Og længslen bliver ofte en lille hemmelighed, vi har med os selv. At være stærk og uafhængig er altsammen godt, men det bliver selvsagt noget rod, hvis vi glemmer den anden del af helheden – vores sårbarhed og at vi er flokdyr.
Vi er tilknytningsvæsner – på godt og ondt – og selvfølgelig har vi brug for at føle os holdt indimellem. Det er naturligt og i mit perspektiv udtryk for, at være et levende, sundt menneske. Det har aldrig været meningen, at hverken du, jeg eller nogen anden skulle kunne klare alting selv.
Som terapeut ønsker jeg at støtte dig i, at tage længslen til dig med værdighed. Min intention i terapien er altid, at du føler dig holdt af rummet og af kontakten mellem os. For nogle er alene dét, at opleve et støttende og medfølende vidne i terapeuten alt rigeligt. For andre kan der være behov for at mærke det kropsligt, for at længslen bliver indfriet gemmem en fysisk mærket erfaring. Derfor er rebozoen en mulighed i terapi hos mig.
Ordet ‘rebozo’ betyder ‘sjal’ og stammer fra den indianske tradition i Mexico. Den særlige vævningsteknik gør, at sjalerne kan smyge sig tæt om kroppen og kan holde til at blive strammet grundet vævningens styrke. Noget af det særlige ved rebozoen er dens iboende nænsomhed, som er så afgørende, når vi nærmer os de blufærdige og måske endda skamfyldte følelser, vi har på indersiden. Her er den et respektfuldt værktøj, der hvor ord eller fysisk berøring enten ikke rækker eller måske føles for tæt.
Dét, at mærke rebozoerne omkring sig, kan give en følelse af at være holdt, som kan have en dyb forløsende effekt. Jeg har vidnet voksne komme i kontakt med deres indre (glemte) børn – nogle endda blive hjulpet helt tilbage til følelsen af at ligge trygt i livmoderen, og jeg har set mennesker erfare en forankring i dem selv, som har ladet genlyde i deres videre proces.
Måske du mærker længslen i dig? Nu ved du hvor de findes.
Jeg gør opmærksom på, at du ved brug af ovenstående kontaktformular giver samtykke til behandling af de oplyste persondata, som fremgår af min privatlivspolitik
© 2021 Alle rettigheder forbeholdt Cecilie Snapholt
Vi benytter cookies til at spore din oplevelse og være i stand til at forbedre denne. Du kan til en hver tid bede om at få dem slettet eller du kan vælge her, at du ikke ønsker at vi sporer noget.
Nogle cookies er obligatoriske for at hjemmesiden kan fungere.
Hvis du deaktiverer denne cookie, kan vi ikke gemme dine præferencer. Det betyder, at du skal aktivere eller deaktivere cookies igen, hver gang du besøger dette websted.
Vi benytter tredjeparts cookies som eksempelvis Google analtyics, Facebook pixel m.m.
Du kan vælge at deaktivere disse her.
Aktiver venligst de nødvendige cookies, så vi kan gemme dine præferencer!
Flere oplysninger om vores cookie politik