Det kommer hvert år – efteråret. Lige pludselig, ofte lidt uventet og før vi selv helt er klar. Men det kommer år efter år, for at minde os om én væsentlig ting: at ting må dø, for at nyt kan opstå. 

Lyset har haft overtaget siden forårsjævndøgnet tilbage i marts. I dag står vi atter ved et ligevægtspunkt i årets evigt spiralerende hjul, hvor nat og dag er lige stærke – lys og mørke ligeså. En magisk balancedans mellem to stærke kræfter – lys og mørke, og vi kender allerede udfaldet. I dag sejrer mørket over lyset, og lige foran os ligger vinterhalvåret – mørkets tid. En tid hvor energien trækker sig sammen og inviterer os til at skrue tempoet ned og vende opmærksomheden indad. En tid der atter inviterer os tilbage – ind og hjem i os selv. En tid til fordybelse og afvikling. Men også en tid mange frygter. Måske også du? 

Efterårsjøvndøgnet i dag markerer denne overgang. Vi står ved en tærskel til en tid hvor mørket omkring os – og måske også i os – hersker mere og mere – indtil vintersolhvervet i december. Den smalle, men kraftfulde jævndøgnssti snirkler sig eventyrligt mellem lyset og mørket- Herfra kan vi se til begge sider og hente inspiration til vores tur gennem mørket. Netop i dag er det tid til at samle det sidste forråd – tid til refleksion og til at gøre status. 

Ved denne tærskeldag kommer også hende de fleste af os frygter – mørkets og dødens dronning – Skeletkvinden. Vi frygter hende fordi vi har kørt at død altid efterfølges af mere død. Men jeg minder dig om, at det ganske simpelt ikke er tilfældet. Døden er altid en del af den proces, der bliver til nyt liv. Og skeletkvinden, ja hun sidde inde i kærlighedens hus og vipper med foden, men hun lægger handskerne sammen og folder dem ud igen. Kan du se hende?

På den ene side står alt levende – på den anden side alt døende Og hun har ikke i sinde at give efter. For hun har én opgave: at opretholde livets kredsløb. Hendes kræfter “gør” os ingenting. De er ikke tyve, der berøver os ting vi holder af. Nej, hun er en del af vores egen natur – et kredsløb der løber gennem, under og i os mennesker. En indre visdom der ved, at døden er kærlig, og at livet fornyes ved hendes omsorg. En indre autoritet der kender trinnene i livets og dødens dans, og ved, at vi ikke kan fylde mere på noget der allerede er fyldt. Så hvad skal du give slip på?