Cecilie Snapholt

Bevægelsescirkel - floden under floden

Bevægelsescirkel

Floden under floden

Denne bevægelsescirkel er for dig, der længes efter at lande dybere ned i din krop og herfra gå på opdagelse i dit indre landskab i en fortrolig, legende og tryg ramme. En stund, hvor hovedet får en pause, og vi giver os hen til kroppen og lader vores iboende skabende kreativitet – floden under floden – strømme igennem os. 

Et rum, hvor du mærker fællesskabets kraft og støtte, og hvor der er plads til dig og det, der er på din inderside – dét, du måske endnu ikke kender, har glemt, vendt ryggen, holder nede eller føler for at nære og ære.

Startende i en fælles cirkel finder vi hinanden og kalder os selv til stede. Herfra bevæger vi os ud i en større cirkel, hvor du guides ind og ned i kroppen gennem en groundende meditation. Her slås en tone an gennem en myte eller et eventyr, som bringer dig nærmere hende, der kalder. 

Ved hjælp af musikkens rytmer, bevæger vi os ind i dansen. Lader os mærke med, hvad kroppen har impuls til; hvilke bevægelser der vækkes og lader os flyde med af det, der viser sig – stående som individer støttet af cirklens kraftfelt og nuets evige skabelse… 

Måske kommer du i kontakt med din indre råkraft, modstand, sensualitet eller noget helt fjerde? Selve bevægelsen munder ud i et lille kunstterapeutisk udtryk – en blid måde at gøre dine mærkninger og indre tilstande fra dansen fysiske og mere konkrete for dig selv. 

Herefter finder vi tilbage i en mindre cirkel, hvor vi startede. Her vil der være mulighed for individuelt udtryk og respons, hvis det føles støttende – måske noget skal slippes, huskes eller manifesteres dybere?

"Skaberkraften strømmer ud over psykens indre landskab og leder efter naturlige fordybninger i os. Vi behøver ikke fylde dem - vi skal bare lave dem"

OBS: Cirklen er afviklet. Men du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil have besked, når den afvikles på ny.

Praktisk

Hvor: Montanagade 15B, baghuset, 8000 Aarhus C

Hvornår: Cirklen samles 5 mandage i tidsrummet 17.00-19.00 på følgende datoer:
D. 15. august 
D. 29. august 
D. 12. september 
D. 26. septemer 
D. 10. oktober

Pris: 250 kr. pr. gang, som betales når du har fået en bekræftelse på, at du har en plads. Disse gives ikke retur – men du er velkommen til at give pladsen videre til en anden. 

Tilmelding: sker via kontaktformularen senest dagen før cirklen, for den dato du ønsker at deltage, afholdes. Tilmelder du dig alle 5 gange på én gang (senest 13. august) gives en rabat på 250 kr. Aflyses en cirkel undervejs får du selvfølgelig dine penge retur. 

Antal deltagere: Maksimalt 6 deltagere, da jeg vægter muligheden for fordybelse, udtryk og respons for hver enkelt, hvis det ønskes. Opstart af bevægelsescirklen kræver dog minimum 3 deltagere.

Hvem kan deltage: Deltagelse i gruppen kan stå alene eller fungere som et støttende supplement til et terapiforløb. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i bevægelsescirkel andet end lysten til at gå på opdagelse i dig selv og komme på sporet af din indre livfuldhed.

Medbring: Vandflaske, notesbog, blyant og dét tøj, du har det allerbedst i og som er til at bevæge sig i. 

Har du spørgsmål er du mere en velkommen til at kontakte mig på telefon 22825046 eller via kontaktformularen.

Jeg glæder mig til at gå på opdagelse med dig.