Vi benytter cookies til at spore din oplevelse og være i stand til at forbedre denne. Du kan til en hver tid bede om at få dem slettet eller du kan vælge her, at du ikke ønsker at vi sporer noget.
Privatlivs overblik
Dette forløb er for dig, der længes efter at lande dybere ned i din krop og komme på sporet af større indre balance gennem fordybelse i din indre centrering og herfra mærke din egen individualitet.
En stund, hvor hovedet får en pause, og hvor vi med støtte fra feltets fordybende energi vender vores automatiske tendens til “udefra og ind” på hovedet, går ind i os selv og dermed baner vejen for at vores individualitet får bedre udfoldelsesmuligheder – at vi kommer til stede indefra og ud. Dette gennem en blanding af guidet meditation, meditativ dans og bevægelse, energetiske øvelser, kunstterapi og andre former for udtryk.
Et rum, hvor du mærker fællesskabets kraft og støtte, og hvor der er plads til dig og dét, der er levende på din inderside.
꩜
Startende i en fælles cirkel finder vi hinanden og kalder os selv til stede. Herfra bevæger vi os ud i en større cirkel, hvor du guides ind og ned i kroppen gennem en groundende meditation. Her slås en tone an gennem en fortælling, en myte eller et eventyr, som invitation til, at du kan påbegynde trinnene henimod forbindelsen med dig selv, din individualitet og din indre centrering.
Ved hjælp af musikkens forskellige rytmer, bevæger vi os ind i en længere meditativ dans/bevægelse, hvor vi har lukkede øjne, og er med os selv. Lader os mærke med, hvad kroppen har impuls til; hvilke bevægelser der vækkes og lader os flyde med af det, der viser sig.
Bevægelsen munder ud i en stille stund efterfulgt af mulighed for et kunstterapeutisk udtryk – en blid måde at gøre dine mærkninger og indre tilstande fra dansen fysiske og mere konkrete for dig selv – og her kræves ingen særlige tegneevner.
Herefter finder vi tilbage i den mindre cirkel, hvor vi startede, og lader nuet vise os den videre vej. Her vil der som oftest være mulighed for individuelt udtryk og respons. Det er kun mig, der giver respons på potentielle udtryk, der måtte komme. Dette for at skabe så rent, nænsomt og trygt et felt for hver enkelt deltager, så alle har plads til at mærke, bære og nære dét, der er på indersiden uden alskens ydre påvirkning.
Hvor: Frederiksgade 74 a 1. tv, 8000 Aarhus C
Hvornår: Cirklen samles 3 torsdage i tidsrummet 17.00-19.30 på følgende datoer:
D. 8. februar 2024
D. 29. februar 2024
D. 21. marts 2024
Pris: 750 kr. som betales når du har fået en bekræftelse på, at du har en plads. Disse gives ikke retur – men du er velkommen til at give pladsen videre til en anden. Aflyses en cirkel af mig undervejs får du selvfølgelig pengene svarende til prisen for det aflyste retur.
Tilmelding: senest 25. januar 2024 via mail eller på sms.
Antal deltagere: Maksimalt 12 deltagere. Opstart af gruppen kræver dog minimum 5 tilmeldte.
Hvem kan deltage: Cirklen henvender sig primært til kvinder, der alle går eller har gået i terapi-forløb hos mig. Har du en veninde eller søster, som du har lyst til at invitere med ind, er også hun mere end velkommen. Der kræves ingen særlige forudsætninger for deltagelse i forløbet andet end lysten til at gå på opdagelse i dig selv og komme endnu mere på sporet af din indre centrering og individualitet.
Medbring: Vandflaske, notesbog, blyant og dét tøj, du har det allerbedst i og som er til at bevæge sig i.
Har du spørgsmål er du mere en velkommen til at kontakte mig på telefon 22825046 eller via mail.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig på sporet af dybere indre centrering – og se dig komme (endnu) mere til syne, som den du er – indefra og ud.
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende samtale på 10 minutter. Her kan du stille spørgsmål, du måtte have og forhåbentlig blive klogere på, om denne bevægelsescirkel er noget for dig
Jeg gør opmærksom på, at du ved brug af ovenstående kontaktformular giver samtykke til behandling af de oplyste persondata, som fremgår af min privatlivspolitik
© 2021 Alle rettigheder forbeholdt Cecilie Snapholt
Vi benytter cookies til at spore din oplevelse og være i stand til at forbedre denne. Du kan til en hver tid bede om at få dem slettet eller du kan vælge her, at du ikke ønsker at vi sporer noget.
Nogle cookies er obligatoriske for at hjemmesiden kan fungere.
Hvis du deaktiverer denne cookie, kan vi ikke gemme dine præferencer. Det betyder, at du skal aktivere eller deaktivere cookies igen, hver gang du besøger dette websted.
Vi benytter tredjeparts cookies som eksempelvis Google analtyics, Facebook pixel m.m.
Du kan vælge at deaktivere disse her.
Aktiver venligst de nødvendige cookies, så vi kan gemme dine præferencer!
Flere oplysninger om vores cookie politik