Når to mennesker finder sammen i et kærlighedsforhold, er der altid to familiemønstre med på slæb. Mønstre, som vi er formet af, og som udgør glasset i de briller, vi kigger ud i verden med. Mønstre, som grundet deres stærke og tidlige indlejring, ofte er fuldstændig selvfølgelige, og hvis selvfølgelighed gør dem stort set usynlige. Men mønstre, der – på trods af usynligheden – passer sammen som hånd i handske, på de mest overraskende og enestående måder.
Tiltrækningens principper følger en lovmæssighed, som gør det muligt både at beskrive og kortlægge, hvorfor vi er havnet, hvor vi er, og dermed vises vi, hvordan vi kan løsne den konflikt, vi sidder fast i – hvis man vel at mærke ved, hvor man skal kigge.
Her skal vi helt ind i psykens allerinderste – ind bag de døre, som vi for længst har lukket, låst og ofte har glemt eksisterer. Dørene, bag hvilke, alle fortidens fortrængte svigt, skuffelser, afvisninger og skamfulde oplevelser ligger hengemt i mørke. Fortrængt materiale, som vi naturligt forsvarer os mod at åbne op for. Det der gør, at vi ammes og som gør, at vi midt i sotmvejret lukker af overfor vores partner: modarbejder, går til angreb og deri mister vores voksne, modne øre og bliver som børn igen.
Vejen til det liv, vi længes efter, går altid igennem parforholdets mest fastlåste konflikter
I forholdet agerer vi spejle for hinanden. Spejle, der viser os dele af vores personlighed, som har at gøre med vores tidligste tilknytningspersoner. Parforholdet er derfor en af de ultimative muligheder for heling og vækst ind i modenhed – både individuelt og som par. men netop fordi udfordringerne i parforholdet oftest har med de tidligste sår at gøre, kan det være af afgørende betydning, at gå på opdagelse i de fortrængte sår, støttet af en medfølende, nuanceret terapeut, der tilbyder perspektiv og følelse for alt det, der viser sig.
Det kræver mod at gå ind i mørket. Men modet og villigheden til at tage skridtene, er det, der kan vende en nedadgående beskyldningsspiral til en opadgående overflodsspiral af dimensioner ind i frihed og samhørighed.
Men hvad er mod?
Mod er ikke at være frygtløs, at tage sig sammen eller udvise handlekraft eller kampdygtighed. Mod er, at lade sig mærke, bevæge og åbne – til trods for frygt, smerte og sorg. Det engelske ord for mod ‘courage’ kommer af det franske ord ‘courage’, som er afledt af det latinske ord ‘cor’, der betyder ‘hjerte‘.
Mod er hjertets kraft – at driste os til at bevæge os frem mod alt det, der i dybden betyder noget for os – til trods for alt det, der gør os bange. Men her må vi først indrømme at vi er bange, for at vide, hvor vi skal have os selv ekstra kærligt i hånden.
Har I brug for hjælp til at løsne fastlåste knuder i og imellem Jer?
